Om - Krumtapperne

Go to content

Main menu:

Om

KRUMTAPPERNE blev dannet i sommeren 2005 af en gruppe køreglade mennesker fra området omkring Viborg og Skive, som havde til hensigt, at køre nogle ture i det blå med deres klassiske køretøjer. Både biler, lastbiler og mc'ere kører med på turene og deltager i Krumtappernes arrangementer. Køretøjerne strækker sig fra 1920'erne og op midt i 1980'erne, men det vigtigste er at folk har lyst til at deltage.

De køreglade folk som er en del af Krumtapperne kommer fra et bredt udsnit af Region Midtjylland og den sydlige af Region Nordjylland, lige fra Bjerringbro, Farsø, Holstebro, Højslev, Møldrup, Roslev, Skals, Skive, Spøttrup, Stoholm, Tjele, Viborg, Vinderup og Aars.

Det er gratis at være en del af Krumtapperne, så derfor er der ingen forpligtelser som sådan og kun ganske få gange skal man reelt tilmelde sig aktiviteterne. Så det er helt klart et godt hjemsted for frisindede entusiaster, som nyder en køretur i bil, på knallert, motorcykel eller scooter.

På flere ture er et par enkelte lastbiler også dukket op, så Krumtapperne er en meget blandet flok.

Prikken over i'et for Krumtapperne er Lundø Classic Motor Show som blev afholdt for første gang i 2005. Træffet holdes ved Lundø Campingplads – cirka 15 km. fra Skive – hvor de mange hundrede køretøjer parkeres på et stort græsareal langs strandkanten og med fjorden som den perfekte ramme.

Lundø Classic Motor Show er et åbent arrangement, hvor folk kan komme hele dagen eller blot besøge træffet i et par timer.

Mange bruger dagen sammen med hele familien, da Lundø er et naturskønt og smukt sted at afholde motortræf.

De seneste to år har mere end 650 køretøjer deltaget, så Lundø Classic Motor Show er et af Region Midtjyllands største træf og en perfekt sted at afslutte sæsonen for veterankøretøjer.


Video fra Lundø Classic Motor Show 2016
 
Back to content | Back to main menu